​SPISEFORSTYRRELSER
- FRA SELVUDSLETTELSE, TIL SELVFORSTÅELSE OG EMPATI -
Spiseforstyrrelser handler sjældent - hvis nogensinde - isoleret om mad, udseende, vægt eller kroppen i typisk forstand.
De er ofte strategier, som kroppen og nervesystemet udvikler i forsøget på at håndtere tilstande, der føles ubærlige indefra.
​
Mere end ofte er den et forsøg på at skabe et nulpunkt - et øjeblik, til at holde ud at være i livet, i kroppen, i sig selv. ​​​
​
Nogle mærker uro, kaos, pres, skam, skyld og selvhad så voldsomt, at kroppen næsten “kaster det op” på celleplan - det er ikke ment som et symbolsk billede eller handling. Men som en direkte fysisk og sanset oplevelse af ens nervesystems forsøg på at regulere.
​
Nogle bruger restriktioner, overspisning, opkast eller tvangsmønstre for at "matche" hvad der føles umuligt at rumme.
​
Når vi ser på spiseforstyrrelsen gennem dette perspektiv, forstår vi, at den ikke er fjenden.​
HVERKEN VEN ELLER FJENDE
Den er heller ikke vennen - som mange tror.
​
Vennen er selve impulsen bagved; den dybere intention, som altid har ønsket at støtte dig, holde dig i live og hjælpe dig gennem det ubærlige.
​
Strategien, dvs spiseforstyrrelsen er budbringeren, imens impulsen/intentionen bag strategien er det væsentlige, den egentlige ven, livet der vil sig selv - forsøget om at komme igennem bedst muligt.​
​
​
Det arbejde, vi gør sammen, handler om:
​
​
-
at møde de indre lag, med nysgerrighed, ikke dom.
​
-
at lære at skelne mellem strategi og intention.
​
-
at genkende, at spiseforstyrrelsen ikke er dig - men et mønster, en strategi og en måde at overleve
​
-
at regulere nervesystemet, så du kan få mere ro på tanker, følelser og din spiseforstyrrelse og du kan få nogle pauser
​
-
at skabe en ramme hvor din vej angiver tempoet og dybden, så din fornemmelse af tillid og tryghed styrkes
​
​​​​​
​
Når de forskellige lag af beskyttelse i os bliver mødt, åbner der sig langsomt nye muligheder for at være i kroppen, i livet og i sig selv - den at strategien er nødvendig.
Alt imens intentionen kan få et klarere holdepunkt og retning der er støttende NU.