
SPISEFORSTYRRELSER
- FRA SELVUDSLETTELSE, TIL SELVFORSTÅELSE OG EMPATI -
Spiseforstyrrelser handler sjældent - hvis nogensinde - isoleret om mad, udseende, vægt eller kroppen i typisk forstand.
De er ofte strategier, som kroppen og nervesystemet udvikler i forsøget på at håndtere tilstande, der føles ubærlige indefra.
Mere end ofte er den et forsøg på at skabe et nulpunkt - et øjeblik, til at holde ud at være i livet, i kroppen, i sig selv.
Nogle mærker uro, kaos, pres, skam, skyld og selvhad så voldsomt, at kroppen næsten “kaster det op” på celleplan - det er ikke ment som et symbolsk billede eller handling. Men som en direkte fysisk og sanset oplevelse af ens nervesystems forsøg på at regulere.
Nogle bruger restriktioner, overspisning, opkast eller tvangsmønstre for at "matche" hvad der føles umuligt at rumme.
Når vi ser på spiseforstyrrelsen gennem dette perspektiv, forstår vi, at den ikke er fjenden.
HVERKEN VEN ELLER FJENDE
Den er heller ikke vennen - som mange tror.
Vennen er selve impulsen bagved; den dybere intention, som altid har ønsket at støtte dig, holde dig i live og hjælpe dig gennem det ubærlige.
Strategien, dvs spiseforstyrrelsen er budbringeren, imens impulsen/intentionen bag strategien er det væsentlige, den egentlige ven, livet der vil sig selv - forsøget om at komme igennem bedst muligt.
Det arbejde, vi gør sammen, handler om:
-
at møde de indre lag, med nysgerrighed, ikke dom.
-
at lære at skelne mellem strategi og intention.
-
at genkende, at spiseforstyrrelsen ikke er dig - men et mønster, en strategi og en måde at overleve
-
at regulere nervesystemet, så du kan få mere ro på tanker, følelser og din spiseforstyrrelse og du kan få nogle pauser
-
at skabe en ramme hvor din vej angiver tempoet og dybden, så din fornemmelse af tillid og tryghed styrkes
Når de forskellige lag af beskyttelse i os bliver mødt, åbner der sig langsomt nye muligheder for at være i kroppen, i livet og i sig selv - den at strategien er nødvendig.
Alt imens intentionen kan få et klarere holdepunkt og retning der er støttende NU.
