TRAUMEBEHANDLING MED SHIATSU
NÅR KROPPEN HUSKER HVAD VI IKKE KUNNE RUMME
Et traume handler i sit dybeste ikke om hvad der skete - men om hvordan dét der skete passerer igennem os - og hvordan det farver tilgangen til os selv og livet.
Når oplevelser rammer på en måde hvor vi ikke er i stand til at rumme, reagere, bearbejde, regulere, integrere, afgrænse - kan nervesystemet blive fastlåst i alarmberedskab, følelsesmæssig nedlukning, afkobling mm.
Og dét efterlader spor i nervesystemet, i kroppen - i os.
Vi kan forstå det som en bevægelse der ikke kunne blive færdiggjort.
Shiatsu tilbyder en blid og kropsbaseret traumelindring, der hjælper med at bearbejde.
Behandlingen arbejder med kroppens energibaner og nervesystem, genvinde kontakt til kroppen, så du gradvist kan slippe spændinger og
KROPPEN HUSKER - OG REAGERER
Når et traume ikke bliver forløst, kan det vise sig som:
-
Indre uro eller alarmberedskab
-
Angst, følelsesløshed eller nedlukning
-
Søvnbesvær, tankemylder eller flashbacks
-
Reaktioner, der ikke har “logisk” forklaring
Mange fysiske og psykiske symptomer kan spores tilbage til oplevelser, kroppen aldrig fik lov til at fordøje.
Når kroppen får lov til at slippe spænding, afkode tryghed og mærke egne grænser, begynder en ny proces: en bevægelse fra overlevelse til nærvær.
HVORDAN SHIATSU STØTTER EFTER TRAUMA
Shiatsu tilbyder en kropsbaseret, ikke-verbal behandlingsform for traumelindring, der:
-
Beroliger nervesystemet og skabe en følelse af tryghed
-
Genskaber kontakt til kroppen der føles styrkende, nænsom og nærende
-
Støtter regulering mellem alarmtilstand (hyperarousal) og nedlukning (hypoarousal)
-
Respekterer dine grænser - der arbejdes i dit tempo, med omsorg og opmærksomhed
-
Skabe plads til restitution, nærvær og indre ro
TRYGHED I CENTRUM
Traumearbejde kræver tålmodighed, respekt og nærvær.
Jeg behandler ikke traumer som noget, der skal fikses - men som et spor; en stemme efterladt i vores nervesystemet, der har brug for opmærksomhed, støtte og et trygt rum at blive holdt i. Sådan så der med tiden kan vokse større tillid og accept af, og oplevelsen kan integreres.
Det handler ikke om at analysere eller “løse” traumet med ord - men om at skabe ro og kontakt i kroppen, så den selv kan begynde at slippe og hele. Det er stille arbejde, men ofte dybt forløsende.