Ikke en fejl

Shiatsu er en særlig størrelse.

Det har ikke et rigtigt sprog.

For Shiatsu er helhed.

Og hvordan taler vi om det?

Vores - menneskets - største udfordring, som jeg ser det, er fragmentering.

Ikke blot indvendigt, hvem, hvad må jeg være, føle - versus, hvem, hvad, mærker jeg allerede er til?

Hvad må verden og liv indeholde - versus hvad viser liv og verden de allerede er, (ikke hvad tror jeg eller hvad synes jeg de er)?

Når vi bevæger os som både menneskekrop med grænser og dyreinstinkt, bevidsthed der rummer alting neutralt, og et sind der tolker, reflekterer og forsøger at forstå, så kan vi løbe ind i en hulens masse dilemmaer og paradoksale virkeligheder, der kan være svære at rumme eller bygge bro henover, på både følelses-, tanke- og kropsplan.

Særligt hvis vi tror det ene udelukker det andet.

Både vores krop, energi og nervesystem integrerer løbende mere eller mindre fyldestgørende, og altid i overensstemmelse med hvad er muligt at rumme lige nu og her.

Det betyder at hvis en oplevelse kræver en indre spagat, vi ikke har kapacitet til at udføre (rumme), så mærker vi den gnidning, eller spænding.

For mange kræver sådan en indre spagat i nervesystemet, tålmodighed og øvelse at lære, på lige fod med hvis kroppen skal lære spagater og andre tricks.

Lytten til hvad end er, er nøglen.

Det sætter os i kontakt med hvad er.

Det giver os mulighed for at finde en højere grad af nærvær, sammenhørighed, fred (regulering) i øjeblikket - alt imens vi endnu ikke er nået hvorhen vi troede, vi skulle.

Og den tilstand "fred i øjeblikket", signalerer dit nervesystem, "hey ven, du er ok som du er! Ingen steder at løbe hen og forbedre dig. DU ER OK SOM DU ER allerede her, ufærdig og fejlbarlig, og ikke nået frem."

It's a funky catch 22.

Forandringen, "forbedringen" sker i det øjeblik vi møder selv stilstand og modgang lige præcis som de er.

At give slip på at forbedre sig virker til at være noget af det sværeste for mange.

"For hvad siger det om mig?"

Vi tror at give slip på at blive bedre, er ensbetydende med at fejle, være en fed fiasko, og dermed måske uværdig, ikke elskværdige og hvad vi ellers har fået samlet på af historier.

Men det et noget værre fis. Nogle skal jo sige det højt.

Vi må gerne mærke, føle, tænke, være det hele.

For at holde sammen på noget vi ikke er koster os dyrt på alle parametre.

Shiatsu giver os den frihed - at få lov til blot at være. Om bare i små øjeblikke først...

Vi graver langsomt nye spor og nye veje.

Og pludselig opdager vi at vi er mere hjemme end vi var.

Stærkere og klarere. Og måske mere rummelige for vores egen fejlbarlighed. Tingene vi ikke kan finde ud af, eller tumler med.

Det handler ikke om at eliminere. Det handler om at intergrere.