Masunaga
Shiatsu er egentlig en blanding af forskellige behandlingstekniker, som fortrinsvis stammer fra Kina. Disse tekniker er healing, akupressur og do-in, alt sammen oprindeligt ældgamle kinesiske behandlings-former, som man mener kom til Japan omkring år 1000. Disse blev blandet med vestlig massage, som kom til Japan i sidste del af 1800-tallet.
I 1960 erne blev Shiatsu for alvor introduceret til Vesten, og det var især Shizuto Masunaga og hans ven Waturu Ohashi som markedsførte Shiatsu i USA og Europa. Specielt Masunaga er kendt for introduktionen af kroppens extra meridianer. Dvs. de meridianer som løber i f.eks. armene også kan findes i benene om omvendt. Derudover har Masunaga formået at kombinere psykologi med de oprindelige fysiologiske betragtninger fra Traditionel Kinesisk Medicin. I Traditionel Kinesisk Medicin (TMC) taler man om chi (Qi), ansigtsdiagnose, yin og yang, Kyo og Jitsu, organuret og 5- element teorien.
Shizuto Masunaga (født 1925) var en af hovedkræfterne bag udviklingen af Shiatsu i Japan.
Han bragte Shiatsu ind i den traditionelle orientalske sfære, og udviklede det system, som man i dag kalder zen shiatsu. I Zen Shiatsu søger man at afdække en ubalance i meridianerne, både meridianerne indbyrdes og i den enkelte meridian, og til det benytter man sig af ”Kyo – Jitsu” teorien. Kyo – Jitsu teorien hjælper behandleren til at afdække hvor der er for meget og for lidt energi i meridiansystemet. Meridianer der rummer for lidt energi, repræsenterer årsagen til ubalancen, og hvor der er for meget energi repræsenterer symptomerne på ubalancen.
Masunaga forlængede akupunktur meridianerne til en mere komplekst netværk af traditionelle og supplerende meridianer, som forøger behandlerens muligheder for at arbejde kreativt med kroppens energi. Masunaga udviklede også en meget detaljeret form for mave (hara/abdominal) diagnose. Via denne hara diagnose er behandleren meget præcist i stand til at kunne benævne kyo – jitsu meridianerne. Denne diagnoseform suppleres ofte med almindelig krops / ansigts diagnose.