KYO og JITSU
Begreberne Kyo og Jitsu refererer en stagnation i energiniveauet i meridianerne, henholdsvis for lidt energi (Kyo) og for meget energi (Jitsu).
Kyo kvaliteten repræsenterer årsagen til ubalance og Jitsu kvaliteten repræsenterer symptomerne på ubalancen. Hovedvægten i behandlingen lægges derfor på arbejdet med kyo meridianen, hvor der mere holdes og støttes på jitsu meridianen for at sprede en stagneret ophobet energi.
Ubalance i meridianerne er en naturlig dynamisk proces i meridianernes indbyrdes relationer, men er den overdreven og langvarig skaber den så stor ubalance, at kroppen begynder at reagerer fysisk med f.eks. sygdom – spændinger – hovedpine osv.
Der er flere termer som beskriver Kyo og Jitsu:
Kyo Jitsu
Oprindelse Kompensering
Tom Fuld
Ingen energi Modstand
Gemt, usynlig Synlig
Trængende Reaktion
Utilfredshed Handling
Dyb Overflade
God smerte Av smerte
Hul – dødt Kompakt – livlig
Meridianen kan i sin helhed være enten Kyo eller Jitsu, men der kan sagtens optræde områder og punkter på en Kyo meridian som er Jitsu og omvendt på en Jitsu meridian. Et dybt kyo punkt giver som regel en behagelig god tiltagende smerte, det gør godt ondt, og der vil brede sig en afslappende fornemmelse til hele kroppen. Mange falder faktisk i søvn når man arbejder på deres kyo meridianer. Ved at komme i kontakt med kyo energien skaber man et behov for aktivitet i andre kropslige funktioner og langsomt fyldes punktet op med energi, ligesom en å der løber over sine bredder vil vandet følge de dybeste furer og lede vandet hen, hvor der er lavest (energi).
Når man arbejder med Kyo energien arbejder man indirekte også med Jitsu energien. Et Jitsu punkt reagerer med en stærk umiddelbar smerte som så langsomt aftager.